Hvilke typer landsbyer blev populære i middelalderen?
Hvilke typer landsbyer blev populære i middelalderen? Hvilken type landsby blev almindelig i middelalderen? Hvilke typer landsbyer blev populære i middelalderen?
Dette er et ret svært spørgsmål. Dengang var de ret små, som nu, hist og her i Polen, hvor der var flere snese mennesker. Landbrugsbedrifter var nok lidt større dengang, end de er nu.
I middelalderen blev gadehuse, kvarterer og ovaler udbredt.
I middelalderen blev to typer landsbyer oftest skabt i Polen: sletter og skovmarker.
Niva landsbyer var koncentreret omkring en plads eller en gade og var opdelt i ovaler, okolnicas, gadelandsbyer, multi-roads og gafler.
På den anden side kan landsbyerne med skovmarker nogle gange strække sig kilometervis langs vejen og er for det meste placeret ved foden af Schlesien og Lillepolen.
I middelalderen blev forskellige typer landsbyer populære, som adskilte sig med hensyn til rumlig organisering, funktioner og ejerskab. Her er nogle af de mest almindelige typer landsbyer i middelalderen:
1. Tjener (bonde) landsbyer
I sådanne landsbyer var bønderne bundet til jorden og skulle udføre forskellige former for arbejde for feudalherrerne. Til gengæld fik de beskyttelse og et sted at bo.
2. Lejelandsbyer
I dette tilfælde betalte bønderne deres feudalherrer leje for brugen af jorden. Lejen blev normalt betalt i naturlig form, såsom korn, kvæg eller uld.
3. Uafhængige landsbyer
Det var landsbyer, der ikke var afhængige af nogen feudalherrer og havde deres egen organisation. Indbyggerne i disse landsbyer havde større autonomi og kunne træffe deres egne beslutninger om deres liv.
4. Kirkelandsbyer
I sådanne landsbyer tilhørte jorden kirken, og bønderne var forpligtet til at betale tiende. Kirken tjente både en religiøs og en økonomisk funktion i sådanne landsbyer.
5. Håndværkslandsbyer
Disse var landsbyer domineret af en håndværksgruppe, såsom smede, vævere eller keramikere. I sådanne landsbyer kunne håndværkere bruge gensidig hjælp og udveksle erfaringer.
6. Landsbyer beliggende under tysk (grund)lov
disse var landsbyer grundlagt på grundlag af særlige privilegier. I sådanne landsbyer indførtes en regulær rumlig ordning, fx i form af en gade eller en oval, og bønderne fik større frihed end i tjenestebyernes vedkommende.
Selvfølgelig kan ovennævnte typer landsbyer variere afhængigt af regionen eller historiske tider. Det er dog værd at bemærke, at disse grundlæggende kategorier hjælper os med at forstå, hvordan landsbyer fungerede i middelalderen.